Definitioner og metode

Definitioner og metode

IRM rapporterer reklameomsætning i alt for det danske markedet og opdelet i en række medier og reklameformater. Statistikken er baseret på data om reklameomsætning netto, som IRM indsamler fra virksomheder, der tilbyder reklame.
 
Reklameomsætning netto er ekskl. moms, provision og produktion. Nettoinvesteringer er egnet til at analysere udviklingen af ​​det samlede reklamemarked og individuel reklame.
 
Grundlaget for IRM:s statistikker er udarbejdet gennem surveymetoden. Medievirksomheder og andre relevante aktører på reklamemarkedet yder information vedrørende fakturering inklusive reklamebeskatning, men eksklusive moms, produktion og provision i en given periode. Barter er ikke inkluderet, da det er et udvekslings- og ikke-faktureret salg. For at give et komplet og så præcist billede som muligt af det danske reklamemarked, estimerer IRM reklameomsætning der ikke indsender data. Disse estimater er baseret på mange parametre, såsom virksomhedens omsætning, lignende aktørers reklameomsætning og forskellige former for måling af mål.

Danmark er et relativt lille reklamemarked med åbent erhvervsklima, der muliggør undersøgelser af nettoinvesteringer i reklame. Internationalt beregnes nettoinvesteringer ofte på grundlag af bruttoinvesteringer og estimater omkring provisions- og rabatniveauer (rate card).

Trykte Nyhedsmedier

Dagblade: Dagblade er publikationer af dagbladskarakter, det bringer alsidig nyhedsformidling – som hverdags-, søndags- og weekendaviser samt andre avislignende blade. Gruppen inkluderer såvel betalte som gratis dagblade.

Lokale og regionale ugeaviser: Lokale og regionale ugeaviser er publikationer, der regelmæssigt udsendes gratis til husstande inden for et, eventuelt flere, klart definerede lokalområder/regionale områder.

Kategorierne i dagblade og ugeaviser henviser til reklameindtægter fra trykte udgaver, medievirksomhedernes indtægter til digital reklame er inkluderet i den respektive internetkategori.

Trykte nyhedsmedier er indsamlet av Danske Medier. Danske Medier har indberetninger fra de fleste og største udbydere på markedet. De få udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.

 

Magasiner, fagblade & tidsskrifte

Købte magasiner er definieret som annoncebærende ugeblade, månedsmagasiner og kvartalsmagasiner, der sælges i abonnement eller løssalg.I IRMs database og kvartalsrapporter kan du også løbende følge investering i digitale købte magasiner, som refererer til aggregerede annonceindtægter fra digitale kanaler i købte magasiner. Aktørernes indtægter for digital annoncering indgår også i den respektive internetkategori.

Magasiner er indsamlet av IRM. IRM har indberetninger fra de fleste og største udbydere på markedet. De få udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.

Fagblade & tidsskrifter bringer information til forholdsvist præcist afgrænsede målgrupper, mer branche-, forenings- eller interessefællesskab i bred betydning og giver denne information en selvstændig redaktionel behandling.

Fagblade & tidsskrifter omfatter også gratis publikationer. Gratis publikationer er annoncefinansierede eller client publishing udgivne og retter sig hovedsageligt mod konsumentmarkedet. De kan være hustandsomdelte, postomdelte efter adresselister, eller fremlagt til fri benyttelse (”ta’ selv”-blade). 

Fagblade & tidsskrifter er indsamlet av Danske Medier. Danske Medier har indberetninger fra de fleste og største udbydere på markedet. De få udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.

 

TV

TV-reklame består af programsponsering, reklamespots og tekst-tv. Der er medtaget kanaler der specifikt har reklamesalg till det danske marked. Online video inkluderes i internet.

Mediegruppen er estimeret af IRM på basis af bl.a. tilgængelige regnskaber og interviews.

Audio

Radioreklame betår av nationale og lokale reklamespots, programsponsering og events.

Podcasts omfatter aktørernes annoncering i og sponsering af podcastprogrammer. Annoncørfinansieret produktion (AFP) indgår ikke. Opgørelsen afgrænses til kanaler og reklamer som henvender sig til danske konsumenter. Det vil sige ikke alle kanaler som man kan tilgå digitalt.

Audio er indsamlet av Danske Medier. Danske Medier har indberetninger fra de fleste og største udbydere på markedet. De få udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.

Biograf

Biografreklame er der reklamefilm som vises før hovedfilmen i biografsale med reklambærande biograflærreder. Multibiografer er medtaget som antal forevisningsrum. Rapporterede data for biograf omfatter reklameomsætning på lærredet og off-screen, men ikke indtægter fra onlineannoncering eller indtægter til produktion som f.eks. digitalisering.

Biograf er estimeret af IRM på basis af bl.a. tilgængelige regnskaber, interviews og indberetninger til IRM. 

Internet

Internet reklame defineres som websites og andre digitale platforme, der har reklamesalg specifikt henvendt til det danske marked.

Bannere & Partnerskaber

Bannere er defineret som grafiske, audiovisuelle, tekstbaserede og/eller interaktive annonceprodukter, der vises i forbindelse med internetmedieprodukter (f eks på en webside, i en mail eller på mobile platforme) – enten som en fast placering på medieproduktet (sponsoratbannere), på særlige dele af medieproduktet (sektioner) eller på samtlige dele af medieproduktet. Partnerskaber er defineret som annoncørbetalt indhold eller services, som i form, indhold eller funktion er integreret med mediet som eksempelvis en søgetjeneste eller en rubrikannoncetjeneste. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at et banner er fast placeret på en side for eksempel et år ad gangen for at kunne medregnes under Partnerskaber.

Bannere & Partnerskaber er indsamlet av IRM. IRM har indberetninger fra flere udbydere på markedet. De udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.

Native

Native advertising refererer til købt annonceplads i display-annoncering, der er designet til at efterligne webstedets eget udseende, funktion og/eller indhold. Native advertising på sociale netværk er ikke inkluderet.

Native er indsamlet av IRM. IRM har indberetninger fra nogle udbydere på markedet. De udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.

Adressable TV

Addressable TV er defineret som annoncer i videoformat i streamede tjenster , der er baseret på brug af data (fra f.eks. annoncør, tredjepart eller tv-selskab) og muliggør segmentering efter f.eks. geografi, demografi og adfærd. Annoncering på både små og store skærme indgår. Inkluderer ikke tjenester med brugergenereret indhold. Annoncørfinansierede (AFP) produktioner indgår ikke. De involverede aktører er Tv-selskaber og virksomheder, der tilbyder annoncer i streamede tjenster.

Addressable TV er estimeret af IRM på basis af bl.a. tilgængelige regnskaber og interviews.

Online video

Online video er defineret som annoncer i videoformat (dog ikke i bannere), samt tekstannoncer placeret som et layer i en player. Annoncer er baseret på brug af data (fra f.eks. annoncør, tredjepart eller tv-selskab) og muliggør segmentering efter f.eks. geografi, demografi og adfærd. Annoncering på både små og store skærme indgår. De involverede aktører er bl. a publishers og virksomheder med brugergenereret indhold (ikke sociale netværk).

Addressable TV er ikke inkluderet.

Online video er indsamlet av IRM. IRM har indberetninger fra nogle udbydere på markedet. De udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.

Markedspladser

Markedspladsomsætning er det beløb, annoncører har betalt for at blive optaget i produkt- og virksomhedsdatabaser, såsom job-, bil-, bolig- og dating-sites, men også directories (telefonbøger), auktionssites og prissammenligningstjenester. Markedspladser er defineret som optagelse af produkt- og virksomhedsoplysninger i søgbare onlinekataloger (typisk websider, online- eller mobilapplikationer), der indgår som en tredjepart mellem køber og sælger. Den klassiske form for markedsplads er rubrikannoncetjenester. Prisen på de optagne produkter kan evt. forhandles, eller handlen kan afsluttes direkte på markedspladsen (Auktioner). Fremvisning af markedspladsoptag sker som oplistning af produkt- eller virksomhedsoplysninger fremfundet ved katalogsøgning eller browsing gennem katalogområder. Markedspladser omfatter også prissammenligningstjenester. Optagelse på markedspladser vil typisk være tekstbaseret, men kan også i form være grafisk, audiovisuel og/eller interaktiv.

Markedspladser er indsamlet av IRM. IRM har indberetninger fra flere udbydere på markedet. De udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.

Permission marketing

Permission marketing er f.eks. mails eller anden digital kommunikation, hvor reklamer er det primære indhold, og hvor modtageren har givet sin accept til at modtage netop denne type reklamer. Ved Permission marketing forstås grafiske, audiovisuelle, tekstbaserede og/eller interaktive annonceprodukter, der vises i mails eller anden direkte (push) kommunikation med brugeren, der indgår som tredjepart mellem køber og sælger, og hvor annonceproduktet vises som det primære indhold i kommunikationen. Bemærk, at denne definition indebærer, at normale nyhedsbreve, der ud over nyheder også indeholder reklamer, ikke hører under Permission marketing, men derimod hører til i kategorien Display. Permission marketing omfatter også Daily Deals-tjenester.

Permission marketing er estimeret af IRM på basis af bl.a. tilgængelige regnskaber og interviews.

Sociale netværk 

Sociale netværk refererer til platformtjenester. Websteder med blogs og lignende indhold er IKKE inkluderet. Statistikken omfatter alle reklamer, desktop og mobile inkl. video.

Sociale netværk er estimeret af IRM på basis af bl.a. tilgængelige regnskaber og interviews.

Søgeordsannoncering (SEM)

Ved søgeordsannoncer forstås grafiske, audiovisuelle, tekstbaserede og/eller interaktive annonceprodukter, der vises i forbindelse med internetmedieprodukter (typisk websider), på baggrund af et søgeord, som en annoncør abonnerer på, og som brugeren har indtastet i et søgefelt. Flere søgemaskiner tilbyder derudover at vise annoncer på andre hjemmesider. Denne type omsætning er ikke medtaget i kategorien Søgeordsannoncering men i kategorien Bannere og partnerskaber.

Søgeordsoptimering (SEO)

Med SEO menes indtægter for tjenester som skal øge antal relevante besøg på en hjemmeside og sørge for at den kommer højt op på søgeresultaterne. Her skal du inkludere virksomhedens produktionsindtægter.

Søgeord er estimeret af IRM på basis af bl.a. tilgængelige regnskaber og interviews.

Outdoor

Omfatter reklame i og uden på offentlige transportmidler, på taxaer, plakatsøjler, buslæskærme, anden indendørs og utendørs, reklame ved indkøbscentre, plakattavler/billboards på husgavle og ved store veje i større byer, stilladser samt lysaviser/-reklame.

Outdoor er indsamlet av IRM. IRM har indberetninger fra de fleste og største udbydere på markedet. De få udbydere som ikke er indberettet, er estimeret.