menu

Det Danske Reklamemarked 2018 – Digital tager næsten 6 ud af 10 annoncekroner

 

IRM, Kreativitet & Kommunikation og Danske Medier Research offentliggør i dag rapporten Det Danske Reklamemarked (reklameforbrugsundersøgelsen), der er den årlige opgørelse af annonceomsætningen. Undersøgelsen viser, at den samlede annonceomsætning for 2018 i Danmark er steget med 1,8 pct. i forhold til 2017.
 
I lighed med sidste år skal fremgangen bl.a. findes på radio og outdoor, der vækster med henholdsvis 5 pct. og 11 pct. En lignende vækst kan findes på den digitale omsætning.
 
I 2018 nåede annonceomsætningen for radio nye rekorder. Markedet, drevet af gode lyttertal og en stigende interesse for audio generelt, rundede 400 mio. kr.
 
I reelle kroner er det endnu engang internet, der ubetinget står for den største fremgang og omsatte for mere end 8 mia. kr. i 2018, ud af i alt 13,9 mia. kr.  Der henvises i øvrigt til rapporten Online Markedsstatistik 2018 for detaljer om den digitale vækst.


 
Skandinavien

Sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande er væksten i Danmark beskeden. I Norge steg omsætningen fra 2016 til 2017 med 2,7 pct., mens Sverige fortsat buldrer derudaf med en vækst på 6,1 pct. Tilbagegangen på trykte nyhedsmedier i Sverige og Norge ligger en smule under Danmark, men også her oplever man, at internet tager de tocifrede stigningstakter.   De skandinaviske data stammer fra IRMs årlige medieomsætningsstatistikker. De overordnende tabeller er til rådighed som appendix til Det Danske Reklamemarked 2018, der kan rekvireres via Danske Medier Research.
 
Foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse – der forestår undersøgelsen – er stiftet af Danske Medier, Danske Medier Research og Kreativitet & Kommunikation. Indsamlingsarbejdet er igen i år foregået i samarbejde med IRM – Institut for Reklam- og Marknadsstatistik, der desuden udarbejder både danske og nordiske prognoser for reklamemarkedet.
 

 

Rapporten kan købes ved at kontakte Danske Medier eller via abonement hos IRM,

Laes mere her.

Hent